Art of the Soul
En vej ind til Sjælens ordløse visdom.
Kom med mig til One Heart Retreat Center, vi omdanner det smukke rum til det dejligste Atelier, hvor farverne kan danse til toner fra din sjæls blide stemme. Vi skaber et rum fyldt med fordybelse og nærvær, et hjerterum, et Sacred space, hvor du kan gå på opdagelse i alt der er dig, lade din sjæl tale sin ordløse visdom, gennem farvernes uendelig strøm af indsigt og kærlighed.
Sjælen viser dig, i al sin evighed, vejen til healing og frisættelse. Den har ingen krav, den er uendelig kærlighed, der fra uendelig medfølelse erindrer dig om din True Nature.
Når vi stiller os til rådighed foran lærredet, slipper kontrollen og tanken om det færdige resultat, ja så skaber vi et helligt rum, hvorfra sjælen - igennem farverne - kan tale til os.

